Russisk mentalitet: Der er næsten altid fornuft bag vanviddet

Russisk mentalitet er markant anderledes end dansk mentalitet, og det kommer især til syne i forretningslivet. Mange ting kan virke direkte vanvittige. I dette blogindlæg vil jeg komme med et par eksempler:

Café Jam
Berit Aalund, som for nogle år siden ejede en dansk restaurant i Sankt Petersborg, Cafe Jam, oplevede på et tidspunkt, at man besluttede, at der skulle indføres et nyt banderolesystem på alkoholen. Det betød, at man som udskænkningssted skulle have et nyt nummer til sin alkohollicens. Beslutningen, som blev truffet fra Moskva, blev implementeret, før systemet var klart. Så Berit havde rent faktisk ikke fysisk de der nye banderolenumre, da beslutningen trådte i kraft.

Man kan måske sige, at det er typisk for Rusland, at beslutningen bliver implementeret, før systemet er klart. Men vi skal huske, at det er jo et stort land, og det var hele Rusland, der skulle indgå i denne ændring. Faktum er, at der gik næsten en måned, inden de første begyndte at få deres numre, så de kunne begynde at sælge alkohol igen.

Selv om folk havde indleveret sine dokumenter til tiden for at få numrene, skete der bare ikke noget. Den løsning, som mange russere vælger, er så at trække på sit netværk. Er du heldig og kender nogen, som sidder på det rigtige kontor, så kan du få tingene til at ske hurtigere ved at gøre en modtjeneste.

For os i Danmark kan det godt være svært at forstå, at hele Rusland må vente en måned, før udsænkningsstederne må sælge alkohol, fordi systemet implimenteres, før alle faser er klar. Vi kan til gengæld godt forstå den pine, man sidder i som restaurationsejer og ikke kan servere alkohol, og vel at mærke ikke ved, hvornår det kommer til at ske. Jeg vil også vove at påstå, at man til nød også kan sætte sig ind i, at man i en sådan situation kan forfalde til bestikkelse for at få forretningen i gang igen.

I metroen
Da jeg boede i Sankt Petersburg i 2007, kom min kæreste og besøgte mig. Jeg hentede ham i lufthavnen, og vi tog med metroen hjem. På hen til rulletrappen i metroen kommer en vred uniformeret mand hen til os. Han kigger meget grundigt på min kærestes kuffert. Så fisker han alvorligt et lille papir-målebånd frem og giver sig til at måle kufferten på alle leder og kanter. Vi står helt skræmte og ser til. Til sidst siger han med sammenrynkede bryn, at vi må betale en bøde, da kufferten er for stor. Bøden er på 10 rubler (2-3 kr), og min kæreste får en fin lille kvittering. Vi får så lov til at passere med kufferten ned ad rulletrappen og ind i metroen, hvor vi kunne stå og undre os over, hvorfor han skulle have 2 kroner for sådan en opvisning.

Min pointe er, at den indstilling, man vælger at have til de her skøre ting, man kommer ud for, er med til at bestemme forskellen på et godt og et dårligt samarbejde. Hvis man sætter sig ind i, hvor russerne kommer fra, så er der næsten altid fornuftige bevæggrunde bag vanviddet.

Speak Your Mind

*