Ses vi i september?

Pyh! Der er ved at være godt gang i tingene her efter sommerferien. Alle sætter kurser og seminarer op. Det er skønt og livgivende – og en smule stressende. For hvad skal man vælge? Herunder ser du en liste over arrangementer om dansk eksport til Rusland. Jeg er en del af setuppet til alle arrangementerne. Jeg håber, at du vil komme hen og hilse på mig, hvis du tager med til et eller flere af dem!

Træning i russisk kulturforståelse

KØBENHAVN
12. september arrangerer den ukrainske konsul, Morten Munk, et ukrainsk-dansk businessforum i samarbejde med DELACOUR. Hvis du overvejer det ukrainske marked – og det burde du – så brug dagen i selskab med repræsentater fra det ukrainske diplomati + Danmarks største ressourcer inden for dansk eksport til Ukraine. Håber vi ses!

ESBJERG
17. september. Lad tvivlen komme Rusland til gode. Jeg holder seminar sammen med Sten Toft Petersen fra Decent Work International (Moskva). Vi giver dig de bløde værdier og hårde facts ved opstart i Rusland. Det bliver ikke kedeligt! Esbjerg Erhvervsudvikling indtager en særlig plads i det vestjyske, hvad angår forretning til Rusland, så der er meget at komme efter! Se mere her og skynd dig at tilmelde dig inden d. 12. september!

AARHUS
18. september. Andrej Sivertsev fra Øst-Info er kendt i branchen for sine seriøse og informationsrige eksportmøder. Er du seriøs omkring din forretning i Rusland og Kazakhstan, og vil du netværke med de rigtige og de bedste i branchen? Så tilmeld dig Øst-Infos eksportmøde via denne side.  (Jeg er på programmet og træner dig i russisk forretningskultur).

HJEMME HOS DIG VIA DIN COMPUTER
23. september er min fødselsdag. Jeg bliver 32. Det fejrer jeg med lanceringen af et Online Eksportseminar. Jeg har interviewet 10 eksperter inden for dansk eksport til Rusland. Det er gratis at deltage. De næste 10 mandage får du en mail med et interview. Nemt og bekvemt.

ODENSE
Er du ny på det russiske marked? Har du brug for indføring i kultur og business? Og bor du ikke så langt fra ODENSE? Så er dette seminar et must-attend for dig. 30 september fra 8.30-14. (Jeg er på programmet og træner dig i russisk forretningskultur). Download programmet for workshoppen Rusland i praksis, som er arrangeret af Svetlana Gertsen fra 2gether Consult International. Tilmeldingsblanketten finder du her.

 

Speak Your Mind

*